mandag den 26. august 2013

Nygaard vinder Grand Prix Danmark 2013

Årets største danske baneløb, Grand-Prix Danmark blev denne weekend kørt på FDM Jyllands-Ringen. Efter 10 måneders pause fra sporten, var racerkøreren fra Ikast igen til start til årets store motorløb.
Foto: Dennis Risager - Denner Foto
 
 
Tommy lagde ud med at være 2. hurtigst under træningen fredag. Weekendens tidskørsel blev kørt lørdag morgen, og Tommy var med hans Suzuki Swift hurtigst det meste af tidskørslen. En fejl i teamets stategi gjorde dog at Tommy på sidste omgang i tidskørslen blev overhalet af 2 konkurrenter med 1/10 sek, og måtte se sig til takke med en startplacering som nummer 3 til årets første Grand-Prix-løb.
 
Første løb blev kørt lørdag eftermiddag. Tommy laver en perfekt start, og overhaler de forankørende. Tommy kører et fejlfrit løb og kan, dog hårdt presset krydse mållinjen som vinder af det første løb ved Grand Prix Danmark 2013.  
 
I finale-løbet søndag bliver de 8 først placerede fra 1. heat vendt om, og Tommy skulle dermed starte som nummer 8. Tommy laver en fantom-start og overhaler 4 biler allerede på 1. omgang. Efter blot 4 omgange, har Tommy overhalet de førende konkurrenter, og kører herefter en sikker sejt hjem igen. Et fantastisk resultat, efter en lang pause. "Det er så stort", siger Tommy Nygaard, efter løbet. Ingen havde forventet et resultat som dette, efter så lang en pause, og slet ikke til dette løb.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar