søndag den 8. maj 2011

Race på "Knutten"

Efter 7 års pause fra racerløb på ring knutstorp for Tommy Nygaard, var han denne weekend comeback på den svenske racerbane.
Fredagens træning blev brugt til tilvænning mellem bil/bane/Tommy. Træningen sluttede med en placering som nummer 2. Træningen kunne efterfølgende bruges til at lave et bedre setup på bilen inden tidskørslen.
Tidskørslen blev kørt senere fredag, og her var bilen blevet bedre. Tiden blev sat på omgang 7, og ingen andre kom i nærheden at den hurtige tid. Sessionen blev dog afbrudt før tid pga. En fejl i gasspjældet på Tommys bil. Dette betød dog ingenting, da tiden var sat inden.
Lørdag formiddag blev løb 1 kørt. Dette løb startede rigtig godt. Tommy tog starten, men 3 omgange før mål fik han problemer og måtte lade sig falde tilbage. Tommy fik dog bilen i mål på en 3. Plads.
2. Løb gik flyvende for Tommy. Suveræn hurtigst, og efter et godt og spændende race kunne han køre i mål som vinder.
Efter løbet begyndte bilen dog igen at drille. Motorstyrringen driller, og det ender med at bilen bryder i brand. Der er flammer under bilen omkring udstødningen i bagenden af bilen. Ilden bliver hurtig slukket, og heldigvis uden de store skader.

Næste løb er første weekend i juni på Ring Djursland.